Kære medlemmer,
 
Vi havde håbet, at restriktionerne omkring Covid-19 var blevet lempet. Men det er de desværre ikke. Derfor udvides lukningen af klubhuset indtil i første omgang den 13. april, men muligvis også længere. Vi må vente at se, hvad regeringen kommer med af lempelser. Under alle omstændigheder virker det ikke, som om  restriktionerne omkring hvor mange der, må være samlet, lempes. Vi holder jer orienteret om, hvornår klubhuset vil være åben igen.
 
Indtil da må klubhuset desværre holdes lukket. Samtidig må jeg desværre også meddele, at påskefrokosten er aflyst.
 
Det er vanskelige tider vi lever i, og der er ingen tvivl om, at alle ser frem til at kunne leve normalt igen. Bådene skal klargøres, og skal i vandet. Forberedelserne til den kommende sejlesæson for ungdomsafdelingen og kølbådsafdelingen er sat på hold – sådan som situationen er, kan man ikke have flere mennesker i en båd, medmindre de holder afstand – og det kan være svært. Ligeledes er det sociale liv i og omkring klubhuset sat på hold.
 
Men et hurtigt kig på følgende link: https://coronavirus.jhu.edu/map.html giver en klar indikation om, hvad stort set hele verden slås med. Dødstallet stiger stadig i forbindelse med denne stærkt smitsomme virus. Vi skal passe på hinanden ved at holde afstand, og så vidt muligt blive hjemme. Det er den eneste måde at kurven kan knækkes på.
 
Vi melder ud igen efter påske, når vi ved, hvad regeringen finder på.
 
Med mange hilsener på bestyrelsens vegne,
 
Julian Isherwood
      Formand
 
 ... og nyheder øvrigt fra HBK findes stadig bedst på hjemmesiden
 
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram